Emilie har arbejdet benhårdt frem mod det individuelle DM for ponyer, som i år også blev afholdt på Hovgaard.
Emilie var skarp allerede fra første dagen, både på opvarmningen og i programmet. Det kræver det også hvis man vil være med, da feltet i år var på 46 ekvipager og kun 24 går videre til anden dagen.
Emilie placerede sig som nr. 5, med 70,5% kun slået af EM rytterne.
De forsatte den gode stil på dag 2, hvor der skulle rides PRM. Her leverede de endnu et super ridt og holdt fast i deres samlede 5. plads.
Søndag stod den på kür, og en med placering i klassen som nr. 6 med 72,7% - opnåede Emilie og Divino en flot flot samlet 6. plads, som Emilie vidst kun havde turde drømme om hjemmefra.
Super arbejde fra Emilie som virkelig har udviklet sig - jeg er en stolt træner :-)
Emilie blev i samme ombæring udtaget til at ride CDIP i Norge - stort tillykke.
Liv Jensen Hodal og "Buller" var også til start på Hovgaard og de fik en flot 7. plads i søndagens PRI, efter at have leveret 3 stabile ture. Parret er i en positiv udvikling, så det er dejligt når det gode arbejde belønner sig.