< Tilbage

Hard work, determination and teamspirit - Fürstenblick i dobbelt sejr 20-01-2020 - 11:16

Fighteren Fürstenblick returnerer til stævnebanerne med succes

Jeg er så taknemmelig for at have verdens bedste humlebi back in the game.

 

Det har længe været et mål at Fürsten skulle gøre sit comeback til Landsstævnet i Esbjerg. Vi er altid meget glade for at deltage ved EOR's årlige stævne, da det altid er utrolig veltilrettelagt med smilende frivillige og stor gæstfrihed.

 

Vi ankom om fredag og fik Fürsten installeret i sin boks inde i den faste stald. Han nyder altid at være med og slapper godt af trods fremmede omgivelser.

 

Lørdag eftermiddag stod den på Inter I, og på opvarmning var han veltilpas og klar på opgaven. Han gik et super program med mange højdepunkter, og blev belønnet med 72%, og så var sejren hjemme.

 

Søndag stod den på Inter Kür, og også her blev det til en tur med masser af power og højdepunkter. Knap 76% og vinder med 3,5% til nr. 2.  

Som den ene dommer skrev: Ambitiøst program, som lykkes!!

Vi var ellers ikke sikre på at humle fik sin kür tilbage efter at have lånt den til Kipling i Flyinge ;-) Men de kan da vidst sagtens dele den.

 

Det har været en fantastisk tur med det allerbedste team Humle - Karen-Marie Graa Winblad, Birgitte Graa og Lisette.

Hard work, determination og teamspirit har bragt Fürsten hertil. I hverdagen deles Karen-Marie (fürstens ejer) og jeg om ridningen.Når man ser på begge programmer og kigger tilbage på tidligere, så har vi fået styrket nogle af de øvelser, som måske tidligere har været lidt sværere.

I denne weekend fik vi 8 af alle dommerne i begge klasser for vores 2'er, store, ens og lige ch'er og der var også flere 8,5 i kritikkerne.

 

At være tilbage på stævnebanerne med Humle blev en helt særlig oplevelse - Fighteren Fürsten er tilbage :-)

 

 

https://www.ridehesten.com/nyheder/endnu-en-sejr-til-furstenblick/71189

 

https://www.facebook.com/anne.troensegaard/videos/10217741125693523/

< Tilbage