<

Delizia til UVM 21-08-2018 - 08:34

Mandag d. 25/6 tog vi til Vilhelmsborg, hvor vi tirsdag skulle ride 2. og sidste udtagelse til UVM i Ermelo. 

Det blev en begivenhedsrig tur, da Delizia valgte at smide en sko mandag aften (heldigvis var der en morgen frisk smed tirsdag morgen 5.30) og under tirsdagens opvarmning gik højtalerne pludselig basærk 8-) Delizia blev noget forskrækket, hvilket resulterede i en noget spændt tur inde på banen.

 

Der er til sidste udtagelse altid sat god tid af til både programridning og efterfølgende til at ride enkelte øvelser om efter udtagelsesudvalgets anvisninger. Her spændte hun heldigvis noget mere af og vi fik god tid til at ride rundt og få en god og afspændt galop, hvilket også normalt er hendes force. 

Trods et meget stærkt felt af 5 års heste, lykkedes det os at blive udtaget til UVM i Ermelo!!!! 

Det er 4. gang at jeg er udtaget, men første gang (og forhåbentlig ikke sidste;-)) med Delizia 😉 

 

Team Delizia er så klar og jeg glæder mig helt vildt til endnu engang at komme til Ermelo 😊 Mon ikke også avler Lotte Kulle, som jeg ejer Delizia sammen med glæder sig bare lidt 😉 

Holdet består foruden mig af: Andreas Helgstrand og Zhaplin Langholt, Selina Solberg Vittinghus og Atterupgaards DeLorean, samt Victoria Vallentin og Straight Horse Ascenzione. 

 

Mesterskabet løber af stablen fra 2. til 5. August og den kommende måned vil der derfor blive lagt et nøje afstemt træningsprogram for Delizia, så hun på bedste vis bliver klar til opgaven. Forberedelsen kommer bla. til at bestå af en tur til Falsterbo for at ride 5 års klasserne, vandbåndstræning, spa og vibrationsbånd hos Strong Horse Slangerupgaard, samt træning hos verdens bedste træner Rune. Her imellem vil der være dage til restitution med skridtture i naturen og fridage.

Alle sejl bliver sat til!!! Ermelo here we come!!!

 

 

Artikel fra Ridehesten 

http://www.ridehesten.com/nyheder/sa-er-der-sat-navne-pa-uvm-deltagerne/49366

 

<