<

DM for Junior/YoungRiders på Ringsted28-08-2019 - 11:27

Sort uheld, PB, højt niveau og dommeruenighed har præget stævnet

Sommeren er altid højsæson for mesterskaber og for Junior/youngRiders lå Danmarksmesterskaberne i denne weekend på RingstedSportsRideklub, som samtidig afholdte landsstævne.

 

4 juniorer og 1 youngrider var klar til mesterskabet, og de har alle 5 arbejdet målrettet henover foråret på af få deres kvalifikationer, blive skarpe i programmerne og på at få hestene til at toppe ved mesterskabet.

 

Desværre blev 2 af juniorerne ramt af sort uheld kort inden stævnet, som betød at de ikke kunne komme til start. Sådan er det at have med heste (og mennesker) at gøre, men det gør ikke skuffelsen mindre.

 

Årets mesterskaber havde store startfelter på hhv. 39 og 25, og niveauet var højt, så der var ikke plads til hverken fejl eller nervøsitet hvis man skulle gøre sig forhåbning og en plads i søndagen finale.

 

Karoline Wind og Hoecks Donovan, endte desværre lige udenfor feltet og kom derfor ikke videre til lørdagens klasse. De red derfor den almindelige MB, hvor Karoline viste flot ridning.

 

Natalie Herning og Litvinenko Sjælstofte fik desværre fejl i lørdagens program. Efter et rigtig flot trav, skidt og halvdelen af galopprogrammer til 70%, fik de 2 dyre fejl med 3 taller, hvilket sendte dem noget ned af pointstigen og som samtidig kostede dem søndagens finaleplads.

 

Anna Herlev Andersen og Weltbestseller kom lidt forsigtigt fra start, så selvom Anna leverede et par stabile ture, endte de samlet efter fredag og lørdag lige udenfor de 15 der går i A-finalen.

Anna red i søndagens b-finale en super flot kür, hvor de har en spændende musik og et fint program, hvilket gav dem en 4. plads, kun slået af de 3 ryttere der har 2 heste med, som man ikke må have i A-finalen.  Anna er udtaget til at ride CDIJ til Oktober i Norge, hvilket vi efter en lidt rolig periode her efter DM arbejder hen i mod.

 

Kipling var til start i MA2 og PSG, og med kun 10 minutters gang til rideklubben, skridtede vi til stævne.

Lørdagens MA2 red vi uden fejl, og fik en PB på 74,5 % til landsstævne. Der er fortsat flere point at hente, når vi får den sidste afslappethed med ind på banen. Efter den lange stævne pause, er vi fortsat lidt rustne og har brug for at få nogle flere ture på banen, for at vi kan få det hele med derind.

Søndagens PSG blev desværre præget af dommeruenighed, men jeg følte selv jeg havde en god tur, fraset en ærgerlig fejl i den ene serie. Det rakte til en 3. plads.

 

Tak til AGN Foto for de fine billeder.

<