< Tilbage

Årets første stævne for Fürstenblick11-04-2018 - 10:21

Karen-Marie Winblads skønne Fürstenblick har ikke været ude siden Championatsfinalerne på Blue Hors i Oktober, da vi har brugt vinteren på at få mere styrke, men i weekend skulle årets stævnesæson for Fürsten skydes i gang.

 

Både lørdag og søndag var vi til start på Solrød i henholdsvis MA2 og PSG, og man kan godt sige at det var en flyvende Fürstenblick der var med!!

 

Især lørdags program var dog lidt præget af at han ikke har været ude længe, så han synes det hele var lidt spændende og farligt, men til trods for nogle dyre fejl fik han vist den kvalitet han rummer, selvom rytteren måtte arbejde lidt mere for det ;-)

Dommerne fik brugt skalaen hvor vi fik fra 3 – 9, men heldigvis var der flest karakterer i den høje ende idet han fik vist rigtig mange flotte øvelser. Vi fik da også 2 rosetter med hjem, og trods fejlene var der ingen tvivl om at vinterens træning har båret frugt og at der var mange positive ting at tage med hjem - det nok skal blive rigtig godt!!!!!!

 

Caroline Danneskiold Lassen var til start på Zaragossa i MB0'en, og hun fik også vist hvilke kvaliteter der er i ham. De fik en flot 3. plads og nu gælder det bare om at få en masse rutine for de 2 i disse programmer. Stort tillykke til Caroline J

 

Caroline havde ud over Zaragossa også taget sit kamera med, hvilket resulterede i nogle skønne pletskud af Fürsten – tusind tak :) 

< Tilbage